BAGGRUNDSHISTORIE

Academie de Foot Centre C blev stiftet af Clement Kibangula i juni 2022 i Kisangani, DR Congo, i samarbejde med en tidligere fodboldkammerat Willy Moreira, som nu er cheftræner for Akademiet. 

Idéen med stiftelsen af Akademiet kommer af en drøm om at give støtte og opbakning til børn og unge i Congo.

Da fodbold er en meget populær sport i landet, og alle kan deltage uden de store forudsætninger, opstår fodboldkampe ud af det blå. Så længe en genstand kan agere bold, som f.eks. en tom tomatdåse, en avocadosten eller en hjemmelavet fodbold af plastikposer med garn omkring, så er der fodboldkamp.

Når interessen allerede er der, så er det oplagt at give en hånd med at etablere og organisere, for at flere kan blive en del af sporten. At give børnene et sted at samles, en træner til at motivere og en masse gode oplevelser sammen var vigtigt. Dette er nu muligt gennem fodboldakademiet.

 

Clement Kibangula er født og opvokset i Kisangani og har tidligere haft en aktiv fodboldkarriere i byen, inden han flyttede til Danmark i sommeren 2000.

I dag er han bosat i Randers med sin familie og arbejder til daglig som ingeniør.

Derudover er Clement frivillig fodboldtræner for en lokal klub i Randers